Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder…

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet herinde. Jeg ville gerne skrive oftere men har haft svært ved at komme til computeren. Jeg skal helst ikke forstyrres for meget, hvis jeg skal lave noget produktivt.Det tager også tid for mig at komme i gang, for jeg skal lige igennem alle tvangsritualerne, som facebook, messenger og mail’en. Hvis ikke lysten driver mig i gang, er det sgu svært at komme forbi de sider.Jeg er i det mindste (næsten) holdt op med at spille kabaler. Da jeg læste, gik 99 % af min lektietid desværre med kabaler og lignende, overspringshandlinger kaldte min læge dem. Dem kunne jeg godt undvære… hold op hvor kunne jeg have klaret mig bedre i skolen, hvis det ikke var for dem. Heldigvis hjalp min læge mig til at forstå baggrunden, og derfor gik det ret godt til den sidste og afgørende eksamen, hvor jeg blev radiograf efter ti år i SU-systemet :-)

Jeg er desværre ikke så god til at springe over overspringshandlingerne mere, men jeg bliver ind i mellem opmærksom på dem og får gjort noget ved det.

En anden ting, der ikke lige får mig til at fare til computeren er at vores fyr er slukket ned for sommeren. Den er gammel og træt, og kunne ikke mere, så nu skal vi ha nyt på onsdag. Desværre havde vinteren lige lidt rest kulde tilbage og hold k… det er ikke rart at sidde ned ved computeren ret længe af gangen. Det bliver godt med nyt fyr, og så skal sommeren nok komme igen, om ikke andet så indenfor i hvert fald ;-)

En enkelt gang fik jeg sat mig og nåede forbi fælderne inden jeg frøs til is. Da fik jeg  faktisk lavet et blogindlæg, men det tog tid og blev aldrig rigtig, som jeg ville have det. Jeg kunne heller ikke finde en slutning, og det er et sikkert tegn på, at det ikke er blevet, som jeg vil ha det.

Men jeg savner bare at sætte mig ned og lire noget af, for det er terapi for mig.Derfor skriver jeg nu bare løs og undskylder på forhånd, hvis i ikke kan finde hoved eller hale i det.

Det kan også godt være det ikke bliver så stilfuldt, men hvorfor egentlig også det? Jeg er jo ikke stilfuld, jeg kan være det, men behøver det jo ikke.

Vi mennesker er rigtig gode til at sætte billeder op af os selv. Billeder, hvor vi ser ud, som vi gerne vil have andre ser os. Og hvorfor? Jo fordi vi har alle andres ligeså perfekte billeder at kigge på. Resultatet er så at bagved billederne står rystende bange for, at andre opdager, at vi er kedelig, normale og med morgenmaden stadig stående på bordet, selvom det er langt over middag.

Jeg hader disse uægte billeder. Hvorfor kan vi dog ikke vise vores sande jeg og hjem og børneopdragelse? Jeg er selv underlagt dette skuespil, men jeg kæmper for at vise over for andre, at JEG ikke kan alt på ingen tid.

Uha, denne blog bliver virkelig med ADHD på… jeg begynder med et emne og afslutter et andet. Men det er jo lige præcis mig, sådan er min tankegang. Jeg har god hjælp af pillerne, og jeg ligefrem mærke når de holder op.

Som her forleden hvor sad jeg med en bekendt og snakkede rigtig godt. Vi ordnede verdenssituationen, familieliv og hundetræning på kort tid. Pludselig kunne jeg ikke holde øjenkontakt med hende. Jeg kæmpede for at høre, hvad hun sagde, men hvor det for 5 minutter slet ikke havde været noget problem, kunne jeg nu ikke holde fokus. Jeg ved, at alle der bliver opmærksom på sin øjenkontakt, får svært ved det. Men denne gang var bare som at blive kastet et år tilbage, hvor jeg ikke fik medicin og ikke havde den viden jeg har i dag. Jeg vidste med et at jeg havde glemt at tage medicinen, det var helt tydeligt og en klar øjenåbner for mig.

Andre tegn er træthed, overfølsomhed over for alle lyde, og dumme tanker om at komme væk fra det hele.

Her til aften havde jeg det sådan. Dem alle men især væk-tanken. Jeg ville have givet hvad som helst for at komme væk. Og væk-stedet er desværre ikke altid et sted her på jorden.

De tanker dukker op, når jeg kommer helt ud, hvor jeg ikke kan bunde. Jeg er jaget op i et hjørne, som et vildt dyr, der vil gøre alt for at komme derfra.

I disse øjeblikke er jeg ikke sikker på, at jeg kan styre min underbevidsthed. Det er som om den skriger helt vildt og dukker op til overfladen og tager kontrollen over mig i kortere eller længere tid. Men det går jo alligevel, jeg har det bare så skidt over det jeg får sagt og gjort i disse sorte stunder. Det er ikke alt, der er nemt at rette op på.

Jeg håber ikke, at jeg nu har fået Jer i dårligt humør. Det er ikke min mening, men jeg vil vise mig selv i de her blogs. Jeg vil ikke foregive noget. I får ikke alle detaljerne, men det jeg gerne vil vise Jer er mine kampe, de sjove og de mindre sjove, og  jeg håber derfor, I vil vende tilbage næste gang jeg kan komme til computeren.

Pas godt på jer selv J

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til dette blogindlæg (På forhånd tak, for hjælpen!!)

Udgivet i Historie fra andre Etiket: , , , , , ,
2 kommentarer til “Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder…
  1. asn siger:

    Hej Stinna

    Hvor kender jeg det godt!
    Jeg er 45 år og har først fået den øjenåbenende viden om adhd nu.
    Jeg sad til et forældremøde i min datters klasse og havde haft fuld fokus, så var der bare gået 5½ time siden pillen og pludselig blev det tåget og jeg gled ind i min verden…

  2. Annemette Nielsen siger:

    Hvor kender jeg det godt. Jeg 45 år og er helt ny med min viden om at jeg har adhd.
    Jeg var til et foredrag på min datters skole og havde fuld fokus på foredraget (om unge og alkohol) så var der gået 5½ time siden pillen og pludselig blev mit syn sløret og jeg gled ind i min verden…

3 Pings/Trackbacks til "Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder…"
  1. […] Læs også: Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder… […]

  2. […] Læs også: Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder… […]

  3. […] Læs også: Overspringshandlinger, et træt fyr og sorte stunder… […]

Skriv et svar