En af de dage

Hvis jeg ikke vidste det i forvejen, har jeg da nu fået det slået ind med syvtommer-søm: Jeg kan ikke klare mig uden min medicin!!!

Jeg får to slags; Det ene er en slags depotmedicin, det andet er noget, der er ret hurtigvirkende, men effekten aftager brat efter et par timer.

Jeg manglede det sidste og bestilte hos lægen i går. Jeg bruger det, når depotmedicinen ikke kan dække mig helt ind. Jeg kalder det spidsbelastninger, men andre vil nok ikke betegne de situationer som spidsbelastninger (men det må jeg hellere komme ind på en anden gang)  Nogle dage har jeg næsten ikke brug for det, andre dage kan jeg slet ikke komme igennem uden at skulle tage det 3-4 gange i løbet af dagen.

Desværre glemte jeg at hente medicinen samme dag og beholdningen var udtømt. Jeg måtte vente til i dag, hvor jeg først kunne få medicinen efter kl. 17.

Min dag starter skidt, da jeg ikke havde sovet ret godt om natten pga. hovedpine. Det er ikke en god cocktail, da det samtidig viser at det er en af de dage, hvor jeg heller ikke havde det ret godt psykisk. Når jeg har sådan en dag, er en af symptomerne en slags tågesyn. Hvilket vil sige, at jeg rent fysisk ikke kan se klart, samtidig føles det som om min krop og hjerne ikke følges ad. Nogle gange er det kroppen, der er for hurtig til tankevirksomheden og nogle gange omvendt, og det skifter hele tiden, så det er ikke til at indrette sig efter. Jeg kører helst ikke bil , når jeg har det sådan. Jeg har gudskelov ikke været involveret i uheld, men det siger sig selv, at det ikke er de mest optimale betingelser at køre bil i.

Sådan en dag som i dag er jeg helt nede i kulkælderen. Jeg vil bare sove og gør det også, men det bliver kun til en meget urolig søvn med mararidt. Når jeg er vågen, er der kun dystre tanker i mit hoved. Jeg kan slet ikke se alt det gode, der faktisk er i mit liv, og det gør jo selvfølgelig ikke mit humør bedre.

Det værste er dog, at jeg hele tiden skal kæmpe imod selvmordstanker. Det som om min underbevidsthed hele tiden lader tanker dukke op om, at det ikke er værd at leve mere. Jeg vil pointere her, at jeg intet ønske har om at afslutte mit liv. Dertil har jeg alt for meget godt her i verden. Jeg vil heller ikke på nogen måde kunne gøre det imod mine børn. Det eneste der vil ske ved det, er at min smerte, vil overføres og leve videre i dem. Hvordan ville jeg dog kunne det. Nej, det eneste, der er at gøre er, at blive og kæmpe. Det giver mig styrke til at forsætte.

Jeg er kommet lidt væk fra det, jeg egentlig gerne ville fortælle om, nemlig at jeg ikke kan undvære den skide medicin selvom det kunne være dejligt at være fri. Istedet må jeg acceptere at jeg har brug for den og så få det bedste ud af det.

At jeg kan sidde og skrive det her nu, er fordi at jeg endelig fik min medicin kl 17.30 og kunne lidt senere ånde lette op. Nej det hele er ikke blevet en dans på roser, men jeg har det ikke så skidt og kan slappe lidt af. Men tolerant kan man nu ikke sige jeg er blevet, og det er også gået ud over børnene, fordi jeg reagere før jeg når at tænke mig om, bl.a. kom jeg til at hårdere fat i min mindste dreng, end jeg ville, da han ikke ville høre efter og min største, fik skældud, da han var lidt for glad og højlydt. Det er slet ikke i orden, og klart noget jeg arbejder meget med.

De sidste 3 afsnit af denne blog, har jeg skrevet nu, som er dagen derpå. Idag har jeg det fint, bortset fra at jeg er træt. Det tager lidt tid at komme ovenpå igen, men bare humøret er der, så er det ok.

De næste dag står den på forlænget weekend til drengene og byfest med mere, så jeg skal nok også blive udfordret, men nu har jeg da heldigvis medicinen, og tager vi det stille og rolig, skal det nok blive en fin weekend.

God weekend med ønske om solskin til Jer alle 8-)

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til dette blogindlæg (På forhånd tak, for hjælpen!!)

Udgivet i Historie fra andre Etiket: , , , , , , , , ,
0 kommentarer til “En af de dage
1 Pings/Trackbacks til "En af de dage"
  1. […] Læs også: En af de dage […]

Skriv et svar