Da jeg var lille var jeg utroligt aktiv..

Da jeg var lille var jeg utroligt aktiv. Der skulle et glas cola til, og så kunne jeg flyve. Jeg løb rundt omkring, altid. Jeg løb aldrig tør for energi. Min mor begyndte at mistænke mig for damp, for aldrig havde hun set en lille krudtugle som mig. da jeg blev seks år gammel, bestemte hun sig for jeg skulle på en liste, så jeg kunne få en diagnose. Som otte årig blev jeg testet, og fik konstateret ADHD. Jeg kom på medicin, dengang var det ritalin. Det ændrede meget for mig, dengang jeg forstod jeg på en eller anden måde ikke var en helt normal pige. Jeg begyndte at blive meget indelukket, og da klassen fandt ud af det, vidste de at det nu kunne være et af mine svage punkter. De begyndte at mobbe mig med det, og det tog rigtigt hårdt på mig. Da vi kom i 6, var de ikke holdt op endu. Så jeg gik ned i en depression, bare som tolv årig. Samme år, havde jeg en kæreste jeg mente var min eneste ene. Men han ville andre ting end mig, han voldtog mig. og jeg som ADHD barn tager det selvfølgeligt på en anden måde end andre gør. Selvfølgeligt går det mange andre piger på, men jeg kan sige jeg virkeligt blev ramt af det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg valgte en let løsning – døden. Da jeg havde forsøgt og det ikke virkede gav jeg op, jeg gik til min mor og fortalte hende hele historien. Hun var dybt chorkeret, fordi jeg altid virkede som en glad pige når jeg kom hjem. derfor valgte vi at lede efter en ny skole, vi fik et tilbud fra farsø skole.

Læs også: Fighter – Født i evig kamp..

Læs også: Et liv med ADHD (del 1)

Vi takkede ja fordi vi troede det ville bringe en bedre fremtid for mig, men det gjorde det ikke. De udnyttede min ADHD, brugte mine svage punkter til at få mig helt ned. Da jeg så en dag, bestemte mig for det skulle være nok, skrev jeg farvel breve. Jeg tog piller, et antal af 50. jeg blev opdaget af min mor, og vi kunne ikke komme hurtigt nok ud på hospitalet. Jeg var indlagt i fire dage, hvor folk hele tiden snakkede med mig. Godt nok fik nogen folk mere respekt for mig og mine svage punkter, mens andre folk stadigt benytter sig af dem. i dag har jeg lært at acceptere det lidt mere, men jeg syntes stadigt det er svært at forstå.

 

Denne tekst er skriven af: Emilie Hauerslev

Skriv en kommetar ned for, så vil hun besvare jeres besked..

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til dette blogindlæg (På forhånd tak, for hjælpen!!)

Udgivet i Historie fra andre Etiket: , , , , , , , , ,

Skriv et svar