Et liv med ADHD (min historie)

Jeg blev allerede i børnehaven, indberettet til forvaltningen med en beskrivelse af, at være omkringfarende, ukoncentreret og formentligt understimuleret. På det tidspunkt blev der iværksat taleundervisning. I 92 blev jeg (Johnny sørensen) undersøgt af børnelæge, som fandt belæg for diagnosen DAMP. (eller ADHD som det nye ord er for damp) Den blev i 93 yderligere bekræftet af klinisk psykolog. Jeg had fra begyndelsen af folkeskolen, store adfærdsmæssige problemer og jeg kommer via fjordskolen i DAMP-klasse på sofiendalskolen.

Læs også: ADHD, ja det har jeg….

Min mor og far kan ikke tackle (styrer) mig og i 95 for jeg ophold på det socialpædagogiske opholdssted Fjordbo. I 1999 begynder jeg i et beskyttet værksted på maskinfabrikken Ålykke. I 2000 flytter jeg i egen lejlighed i løgstør med tilknyttet hjemmehjælper og hjemmevejleder. I marts 2001 meddeler Ålykke at de ikke længe kan ha mig ansat, p.g.a for mange forsømmelser. Disse hænger bl.a. samme med den lange transporttid og mit generelle handicap.

Jeg for i maj 2001 tilkendt førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold. Jeg vælger de tilbud fra som et nærlæggen pensionatet kan tilbyde mig, og det er bl.a. fællesrum til socialt samvær. I stede for jeg opbygget en omgangskreds af mindreårige kriminelle, og jeg for rollen som problemskaver og uromager i boligområdet.

Min lejlighed bliver en varmestue for sidde unge, hvilket skaber stor frygt blandt områdets øvrige beboere. I 2001 får jeg et beskyttet job på Løgstør Rør tæt på min bolig. Der bliver udpeget en “medhjælper” til mig, men samarbejdet ophører efter kort tid på grund af samarbejdsproblemer. Løgstør Kommune finder et bedre sted hvor jeg kan starte op på en frisk og få et bedre liv, så inde for samme år (2001) begynder jeg på kursuscentret kilden

“Husk og smid en kommentar, eller klik på synes godt om!!”

Info: Skriv din historie om dit liv med ADHD, ligesom jeg selv har. (Se mere her!!)

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til dette blogindlæg (På forhånd tak, for hjælpen!!)

Udgivet i Mine historier Etiket: , , , , , , , , , , , ,
21 kommentarer til “Et liv med ADHD (min historie)
  1. Trine Husman siger:

    Hej Jonny
    Det er spændene læsning. Sikke et vildt og turbulent liv.
    Jeg savner noget mere om din barndom, og om hvordan din adfærd var i børnehave men, hjemme, og hos kammerater.
    Ud over at du laver dine egne regler og lever uden for lov og ret, er der så nogle af dine symptomer der har ændret sig. Begyndte du at ryge fed, og gav det ro?
    Hvordan føltes det at dine forældre ikke kunne magte dig? Tror du nogle af dine problemer og din adfærd havde noget at gøre med dine forældre og hvordan der var i dit hjem. atmosfæren og den måde de behandlede dig på?
    Lidt tanker fra en mor med en lille ADHD pige. Knus og held og lykke

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej trine
      Jeg vil se om jeg kan huske helt tilbage i min barndom ellers har jeg nogen venner eller familie-medlemmer som kan det. Jegh ar aldrig taget stoffer eller sådan noget, har kun fået piller for mit ADHD, men som du kan se er dette også blot “Del 1″ og der kommer en 2er med tiden :)

      vh johnny sørensen / Johnnysks.Dk

    • Jeg kan ikke lade være med at tænke på om i har hørt om begrebet “stjernebørn” …..Mange børn og voksne bliver i disse år “beskyldt” for at være en eller anden form for diagnose.
      I virkeligheden er disse mennesker højt intelligente, særligt sensitive og sat på jorden for at gøre vores verden/samfund til et bedre sted at være. Desværre bliver de ikke mødt særligt positivt af systemet.
      Stjernebørn har stærk kontakt til den åndelige verden og er meget spirituelle, uden måske helt selv at være klar over deres unikke evner.

  2. jonas siger:

    jeg syntes det er flot og skrive om dine problemer, da jeg har nogenlunde de samme. Også i folkeskolen havde jeg konstant problemer med både Lærer og elever.

    Jeg er ganskevidst stadig væk kun 16. Og det er kun få år siden jeg fik konstateret jeg havde ADHD, både jeg og mine forældre (mest mine forældre) syntes det var nogen svineri at jeg først fik det og vide så sent så jeg har stadigvæk meget og lære om ADHD endnu, til alle jer der ude som ikk forstår ADHD så er det nogen der er meget vigtig i lærer og forstå for ingen af os har valgt og blive et ADHD barn.

    Skrevet A. Jonas Jensen

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej Jonas

      Jeg skriver om mine problemer for at andre måske kan lære eller bedre forstår hvordan et barn eller voksen er som damp-barn, men man kan jo ikke se på en person at han har adhd, men du kan mærk det på den person.

      Dejligt at du kigget forbi min blog

      Vh johnny sørensen

      Ps. Hvor langt er du kommet med og skrive :) for vil godt læs det og så kun ligge det på min blog

  3. HEJ FINT DET HAR DU HAR LAVET KUNNE DU LAVE ET REDSKAB TIL OS FORÆLDRE SÅ VI KUNNE SPOTTE VORES BØRN OM DE ER RET AKTIVE ELLER OM DE HAR NOGET ADHD

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej

      Jeg ved ikke om jeg har lavet en redskab som i kan bruge, men jeg har lavet en blog om mit liv, hvor jeg skriv om min hverdag og hvad jeg gå og laver. Self kan andre jo så lærer af det jeg har lært og det er jo også dejligt nok..

      Tak for du kigge forbi min blog

      Vh johnny sørensen

    • Johnnysks.Dk siger:

      Bloggen her er lavet til og om mit liv, og for at andre kan følge med i det

  4. Godt med information om, at det er dybt frustrerende at have ADHD. Jeg er selv mor til en teenagedatter, der har haft ADHD. Hun har det meget bedre nu – heldigvis, for jeg var også fortvivlet over hendes fremtidsudsigter.
    Jeg har skrevet en bog om vores vej ud af ADHD – og hvis jeg må nævne den, hedder den “for fuld DAMP – mod nye løsninger” med forord af læge Carsten Vagn-Hansen.
    Se måske mere på http://www.forfuldDAMP.dk eller inde på facebook – søg på ‘for fuld DAMP’.
    Min datter var mit første barn – og jeg vidste intet om ADHD, da klagerne fra skolen og andre steder strømmede ind… Der gik lang tid før det gik op for mig, hvad det drejede sig om. Men det var en mærkelig følelse at få en diagnose til hende. Dels lettelse og dels sorg over, at hun ikke var ‘som andre’… Men jeg besluttede, at jeg ville gøre alt for at hjælpe hende, imens vi ventede på en udredning på børnepsyk. – og vi fandt faktisk en løsning, som fungerede. Jeg vil gerne give andre håb om, at der kan være noget, der kan hjælpe. På en naturlig måde og uden bivirkninger. Håber mange får den hjælp, de har brug for!
    Moren til en glad teenager…

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej Bettina

      Jeg har været inde og kigge på den hjemmeside om bogen, som du har skriven og det ser jo helt fint ud og kun være at jeg sku købe den :) jeg har i svært grad adhd og nu er jeg 28år så nogen gange kan jeg godt mærke, at jeg slappe lidt mere af og ikke tænke så meget for lige nu tænker jeg meget over en lejlighed som jeg venter svar på om jeg kan få og det håber jeg at jeg kan komme til.

      Men dejligt at du kigge forbi min blog

      Vh johnny sørensen

  5. Hej Johnny
    Ville bare lige skrive jeg synes det er superfedt du står frem og fortæller om din sygdom.
    Kram Susan

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej susan K
      Dejligt at du had lyst til og skrive til mig, og jeg er stor fan af dig der du var med på PH, og sætte stor pris på at du har skriven til mig, kender du venner eller andre som har adhd?

  6. Jeanette madsen siger:

    ja, det er rigtig rart du fortæller din historie, som mor til 2 drenge med ADHD ligner det i store overskrifter drenges liv med systemte.

  7. Hej.

    Jeg er ved at skrive en bog om Stjernebørn. Børn som af systemet som regel bliver betragtet som diagnose.

    Har du lyst til at dele din eller dit barns historie, til brug i min bog, så lad mig høre fra dig. Det er muligt at være anonym i bogen, men de fleste af dem jeg interviewer ønsker at ligge navn til, fordi de selv mener at det er vigtigt at samfundet åbner øjnene for at vi er på vej ind i en ny tid, med ny intelligens og “nye børn”.

  8. Mie Lund siger:

    Hej Johnny og alle fortvivlede mødre mm.

    jeg er en ung pige på 20 år, og har været igennem en masse udfordringer som ADD barn/ung, jeg blev “opdaget” som 14’årig, en dag hvor alt gik galt, men på en irronisk måde også reddede mit liv.

    da jeg var helt lille elskede jeg skolen, jeg havde dem mest fantastiske skole lærer, som troede på mig, og kunne se på mig hvis jeg havde en dårlig dag.
    men da jeg kom i 6 kl. fik jeg en lærer, som pænt sagt, skulle have været pensioneret for LANG tid siden. jeg begyndte at miste min lyst til skolen. bla. fordi min nye klasse lærer snakkede til eleverne, i stedet for med dem! det var især noget jeg havde svært ved, fordi jeg var vokset op med det samme problem, og føelsen af ingen så mig som vidende på nogen måde, var nok det der ødelagde mig aller mest.

    jeg begyndte at pjække fra skole, ryge smøger, drikke, hoppe ud af vinduet om natten, skære i mig selv og ryge hash.

    da mine forældre blev ringet op i midtet af 7. klasse af min sagsbehandler og fik at vide at dette halve år havde jeg 90% fraværd og de blev nød til at finde på noget (det skal lige siges at selv min sagsbehandler kom og prøvede at få mig i skole et par gang inden det, men var hysterisk og vidste ikke hvordan jeg skulle reagerre andet end at, lade som om jeg var ligeglad) , der gik det endelig op for dem, at det måske var en god idé at lade mig flytte til en anden folkeskole. – jeg var henrykt!

    men da jeg startede på den nye skole, hvor jeg ingen mennesker kendte, blev jeg hurtigt stemplet som skolens “bad ass” og fik ikke mange nye venner.
    jeg blev ved med at stikke af hjemme fra (som jeg havde gjort siden 6 kl.) og kom ingen vejne med mit liv overhovedet skabte flere og flere venner fra stofmilijøet og vidste til sidst næsten ikke hvad der var rigtigt og forkert længere, selvom jeg bestemt var blevet opdraget til at vide det.

    .. det endte med min sagsbehandler sendte mig på efterskole i 8 kl. HELDIGVIS, for den lokale ssp medarb. ville have haft mig på opholdshjem, hvilket jeg idag er helt sikker på, ikke havde været en god idé. på efterskolen fik vi alle udleveret en bærbar, har aldrig kunne sove om natten, så derfor var det dejlig beroligende for mig at kunne falde i søvn for mig.

    men en dag hvor jeg blev frygtelig uvenner med mine forældre spiste jeg en masse piller, jeg var hjemme på weekend, hvilket sket en gang i mdr. da jeg ikke kunne være sammen med dem oftere uden at vi blev uenige ..

    jeg kom på sygehuset og var indlagt en uge. der blev jeg mental undersøgt, endelig! da både mig og mine forældre altid har vidst jeg var anderledes. der fik jeg sat diagnosen ADD :D

    min familie kom og besøgte mig + indspektør og kontaktlærer fra efterskolen, hvilket gav kæmpe indtryk på mig, at folk udefra også bekymrede sig for mig!

    jeg kunne ikke forstå det, men lærene på efterskolen kunne faktisk godt lide mig, som jeg var. også selvom jeg var forfædenlig og skabte mig som en i helvede nogen gange!

    jeg fik lov til at komme tilbage til skolen. når jeg ikke kunne sove om natten og var sent på msn, skrev min kontakt lærer til mig, for at være sikker på jeg var okay, ligeså stille blev der opbygget tillid, og for første gang som teenager kom jeg faktisk ud med nogle “egentlige” føelser.

    .. tro på dit barn med adhd/addh/og lign. det gør utrolig meget, støt dem 100% i alle gode idér de får, også selvom i måske syntes den er ubetydende .

    har meget mere, så måske kommer der noget igen.
    alle spørgsmål er velkomne.

    jeg bor idag for mig selv. har en god sollid vennekreds og skal snart igang med udd. :)

    hvis der er npget i teksten der er usammenhængene og svær og forstå, beklager jeg. men havde meget at skulle ud med, og syntes det var bedre at skrive hurtigt og meget, end lidt og gennemtænkt . er jo ADD! ;)

    • Natascha svit siger:

      Hej . Har været ved 2 forskellige psykiatere . Den ene mener jeg har ADD og ocd og den anden personlighedforstyrrelse/stress. men syntes min barndom mener meget om din. hvordan kan man være sikker .?

  9. Sofie Sørensen siger:

    Det er da dejligt at der er nogen der tør sige det ligeud når man mange gange bliver holdt ude pga disse ting :) håber alt går bedre nu :)

    Jeg bliver snart 16 og er først nu begyndt med at skulle diagnosticeres, da jeg muligvis har ADD eller NLD eller bipolar dysfunktion de ved det jo selvfølgelig ikke endnu men de mener bestemt det er en af disse, min mor opdagede der var noget galt da jeg var omkring 5 års alderen men eftersom hun ikke vidste noget om det regnede hun ikke at det var noget, så i 9 års alderen blev jeg sendt til skolepsykolog (forholdsvis gammel dame der stoppede 2 måneder efter samtalerne sluttede) som fortalte min mor at jeg blot havde en dysfunktion og lukkede min sag, så springer vi så videre til slutningen af 8 klasse hvor det hele begynder at gå voldsomt ned af bakke (går nu på en helt anden skole i en helt anden by) hvor en anden skole psykolog vil teste mig og tale med mig testene vidste med Angst,vrede,trist,og glæde osv hvor han så fandt ud af at jeg lå som jeg gjorder da jeg var 9 kurvene var ens.. Og nu er jeg så endelig igang dog en meget meget langsom proces som har taget over et år nu og skal først tale med nogen fra psykologisk center d. 7/2 hvilket så selvfølglig er min fødselsdag hvor jeg regner med de vil indstille mig til test hos lægerne det har været en lang og meget langsom proces som selvfølgelig også har indholdt at jeg er blevet mobbet ud af 3 skoler og nu ikke går i skole og venter på der er plads i en klasse kun for børn med NLD,ADD osv. Det modsatte af ADHD :) da der er andre klasser for dem faktisk langt flere muligheder i denne kommune

  10. Mikael Grunert-Kristiansen siger:

    Hej Johnny

    Jeg synes det er rigtig fedt at du har et stort overskud med dit bidrag til ADHD debatten. Med din blog om dit liv, som når vidt omkring, på facebook og i medierne. Alletiders mand, godt skuldret!

    • Johnnysks.Dk siger:

      Hej og tak for din kommentar :)

      ja jeg ved at jeg selv og en masse andre og gode til og dele min blog rundt på facebook, men viste ikke at det var nået til Medierne i nu hehe..

      vh johnny

  11. Natascha svit siger:

    Hej . jeg syntes det er fedt :). Har en kæreste med meget damp, så det er fedt at kunne læse om andre :) . for det ikk altid nemt. Og det kan hjælpe mange med at takle deres kæreste eller børn :)

7 Pings/Trackbacks til "Et liv med ADHD (min historie)"
  1. […] kan varmt anbefale dig og klikke på “Et liv med ADHD” så kan du få et bedre indblik i barndoms […]

  2. […] min “historie” […]

  3. […] Læs også: Et liv med ADHD (Del 1) […]

  4. […] Et liv med ADHD (Del 1): 16 comments […]

  5. […] Læs også: Et liv med ADHD (Del 1) […]

  6. […] også: Et liv med ADHD Jeg er nok mere en drenge-pige.. Sidder sku sjældent stille, og der er altid gang i mig.. Har […]

  7. […] Læs også: Et liv med ADHD (del 1) […]

Skriv et svar